Vi tilstræber, at holdene på vore kurser er små, og at der er tid og ro til at møde dig der, hvor du står lige nu.
Vi lægger vægt på, at alle forløb afrundes, og har du brug for en individuel samtale, sætter vi tid af til det.

Hvem deltager i kurserne...

Vi bliver ofte spurgt, hvilke mennesker der deltager i vore kurser.
Og svaret er ligeså mangfoldigt, som antallet af dejlige og inspirerende mennesker, der har gennemført kurserne.

Nogen deltager, fordi de har fået at vide, at de har "gode hænder" - at andre nyder at få massage af dem.
Andre har oplevet at sanse mere, end de lige selv kan forklare, hvad er.
Og nogen fornemmer, at der er en tæt sammenhæng mellem krop og psyke.
Fælles er at de ønsker at lære mere.

Nogen ved fra begyndelsen, at de ønsker at tage hele uddannelsen for at arbejde professionelt med healingsmassage og samtale.
Og andre finder undervejs ud af, hvad de gerne vil.

Ervhvervsmæssigt spænder vore kursister meget vidt, og fælles for alle er, at de ønsker at gøre noget godt for sig selv og for andre.

Kurser

Grundkursus i Healingsmassage

Grundkursus er til dig, der vil lære det grundliggende om healingsmassage.
Der kræves ingen specielle forudsætninger for at deltage. Bare du har lysten, så skal vi nok guide dig igennem massagerne.

Fortsætterkurser i Healingsmassage

Fortsætterkurserne "Polaritetsmassage" og "Massage og psykiske strømme" er et skridt videre, hvor du lærer om mere avancerede teknikker inden for healingsmassage.
Det er en forudsætning, at du har taget Grundkurset.

Du kan følge fortsætter kurserne i den rækkefølge, der passer dig bedst.

Vi samarbejder med Kursuscentret Kilden om kurserne i Healingsmassage. Sådan at deltagelse i et kursus hos os, svarer til deltagelsen i et kursus på Kursuscentret Kilden. Og omvendt.

Uddannelse til Healingsterapeut

Ønsker du at gå videre for at arbejde professionelt med healingsmassagen og samtalen har du mulighed for at tage uddannelsen til Healingsterapeut på Kursuscentret Kilden i Valby.

Lige nu har du muligheden for at tage terapeutuddannelsen her i Ringsted med opstart oktober 2008.
Forudsætningen for at deltage er, at du har taget grundkurset og minimum to af fortsætterkurserne.
Vi sender dig gerne matriale om uddannelsens indhold og opbygning.
Eller du kan læse om det her
Uddannelsen giver adgang til at søge godkendelse som Registreret Alternativ Behandler efter Sundhedsstyrelsens regler.

Til top



Kurser