Klinik siden 1998...

Siden vi startede vores klinik i 1998 har mange dejlige mennesker været til healingsmassage og/eller samtale hos os.
Det er en kilde til dyb glæde og inspiration at få lov til at støtte og følge de processer, som hver enkelt er i.
At mærke den afspænding, klarhed og ro, som hver enkelt når ind til.
At se smerte og smertende tanker blive lettere.
At se håbet om et bedre liv spire, og troen på selv at kunne gøre en forskel vokse sig stærk og sikker.
At opleve hver enkelt menneskes genialitet og kreativitet udfolde sig.
At opleve det enkelte menneskes glæde og sikkerhed, når det handler i overensstemmelse med egen dybe sandhed.

Kurser siden år 2000...

Vi har afholdt kurser i healingsmassage siden år 2000, og vi nyder hvert sekund af det.
For os er det en fantastisk gave at få lov til at møde alle de dejlige og inspirerende mennesker, som deltager i vore kurser.
At få lov til at undervise, følge og støtte, - at tage del i glæder, sorger og sejre.

Baggrund...

Vores erhvervsmæssige bagrund er bred og blandet.
Kaj er oprindeligt uddannet ingeniør og arbejder til daglig som It administrator. Winnie er oprindeligt uddannet lærer og arbejder i dag indenfor sundhedssektoren.

Vi har været sammen i 16 år, og i løbet af den tid har vi deltaget i adskillige kurser og uddannelsesforløb indenfor pskykologi, pædagogik, meditation og selvudvikling.

Vi er uddannede Healingsterapeuter fra Kursuscentret Kilden i Valby, og er medlemmer af Foreningen af Healingsterapeuter.
Vi er underlagt denne forenings "Regler for god Klinisk Praksis", og er begge som healingsterapeuter godkendte som Registrerede Alternative Behandlere.

Værdier...

Det er vores oplevelse, at mennesket er andet og langt mere end blot en fysisk krop. Samtidig er vi som mennesker del af en absolut fysisk virkelighed, med de udfordringer som dette måtte give hver enkelt af os.
Derfor finder vi det vigtigt at integrere gode tanker og erfaringer fra den alternative verden samtidig med, at dette forankres med en solid jordforbindelse.

Vi lægger vægt på at møde dig der, hvor du står lige nu.
Med nærvær, opmærksomhed og accept.
Og støtter dig i, at de erkendelser, du når frem til, bliver konkrete og kan anvendes i din hverdag.

For at kunne gøre dette på en ansvarlig og glædesfyldt måde, søger vi fortsat at lære nyt om os selv, hinanden og andre, - at udvikle os såvel fagligt som personligt

Vi glæder os til at møde dig.

Kærlige hilsner

Kaj og Winnie

Winnie                        Kaj

Til top



Om os